Kvinde død efter fald fra Møns Klint

En 37-årig kvindelig turist døde efter at være faldet ned fra Møns Klint lørdag.

Kvinden faldt ud over klinten tidligere på eftermiddagen, og der blev tilkaldt politi, brandvæsen, ambulance og redningshelikopter til stedet.

Efter at være blevet reddet op i kritisk tilstand, blev hun fløjet til Rigshospitalet i København, hvor hun senere døde.