Københavns Byret har tirsadg idømt en 41-årig mand 15 års fængsel for indsmugling og videreoverdragelse af i alt 235 kg kokain.
Kokainen var ad to omgange i 2020 blev transporteret i sportstasker ombord på fly fra den Dominikanske Republik til Danmark gennem Københavns Lufthavn.
Ved at få adgang til krypteret kommunikation sendt mellem gerningsmændene lykkedes det Politiets National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), at blotlægge indsmuglingen. Af kommunikationen fremgik det bl.a. hvilket bagagetag der sad på de relevante tasker, hvori kokainen var gemt, og det var derfor også muligt at konstatere, at de store mængder narkotika henholdsvis 11. januar og 29. februar 2020 i begge tilfælde landede omkring klokken 7 om morgen i lufthavnen.
Sagen mod den 41-årige er en del af et støre sagskompleks, som involverer over 30 personer og hvor politiet mener at have optrevlet et organiseret narkotika-netværk med tråde til udlandet.
Den 41-årige fik som følge af dommen konfiskeret ca. 39 Bitcoin, et Rolex armbåndsur samt mindre mængder af hash og skunk.


