En 21-årig mand har fået en anbringelsesdom på ubestemt tid på et psykiatrisk hospital for at have dræbt sin granfætter.
Det oplyser Grønlands Politi.
I april sidste år fandt tre unge et lig på badeværelset i et hus i Tasiilaq. De slog alarm til politiet, som hurtigt efter kunne anholde den nu 21-årige mand, der viste sig at være afdødes granfætter. Han erkendte, at det var ham, der var gerningsmanden, og den efterfølgende mentalundersøgelse af manden viste, at han var sindssyg i gerningsøjeblikket.
Den 21-årige modtog dommen.