red and gray rain boots near pink umbrella

DMI varsler: Skybrud og tordenbyger

DMI har udsendt varsler om skybrud og torden byger for det meste af landet.

For store dele af Sjælland er der udsendt et risikovarsel, hvor der ifølge DMI er risiko for tordenbyger og lokale skybrud. Der kan lokalt falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 minutter.

Varslet gælder for mandag kl. 13.00 til 18.00.

Risikovarslet gælder følgende kommuner: Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Sorø, Ringsted, Slagelse, Næstved, Lejre, Roskilde, Frederikssund, Halsnæs, Egedal, Hillerød, Helsingør, Fredensborg, Gribskov, Allerød, Hørsholm, Rudersdal og Furesø.

Varsler om skybrud for Jylland

DMI har også udsendt både risikovarsel og et kategori 1 varsel om lokale skybrud for store dele af Jylland og Fyn.

Risikovarslen om lokale skybrud og torden gælder hele Jylland samt de fynske kommuner Middelfart, Nordfyn, Assens, Odense og Kerteminde. Varslet gælder til søndag kl. 18.00. Der kan lokalt falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 minutter.

Kategori 1 varslet gælder fra mandag kl. 13.00 til kl. 18.00. DMI forventer tordenbyger og lokale skybrud. Der kan falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 min.

Varslet gælder følgende kommuner i Jylland: Jammerbugt, Aalborg, Vestimmerland, Skive, Rebild, Mariagerfjord, Viborg, Randers, Favrskov, Herning, Ikast-Brande, Silkeborg, Skanderborg, Horsens, Billund, Vejle, Vejen, Kolding og Haderslev.

Du kan følge den aktuelle situation og vejrudsigt på www.dmi.dk.