Kort før klokken halv otte tordag morgen fik en 76-årig mand hjertestop og kørte galt i sin lastbil på Damsbrovej i Hinnerup.
Flere vidner så hvordan lastbilen kørte af vejen og ramte ind i tre skilte, inden den stoppede.
Ifølge Østjyllands Politi ringede mindst to af vidnerne 112 og hev den livløse chauffør ud af lastbilen, hvorefter de begyndte med hjerte-lunge-redningn. De stoppede ikke deres livredende førstehjælp, før ambulancen kom frem, og redningsmandskabet kunne tage over.
Den 76-årige endte med at overleve episoden, formentligt uden større skader, og meldingen fra sygehuset var, at det i høj grad skyldtes vidnernes gode og hurtige indsats.


