Udland 3 år siden

Interne kampe i Rusland – Wagner-gruppen indtager russiske byer

Af: Rolf Larsen

Den private hær, Wagnrgruppen, har tilsyneladende indledt en militæraktion mod Ruslands militære ledelse.

Wagnergruppens leder, Jevgenij Prigozjin, har længe været særdeles kritisk mod den russiske militære ledelse.

Fredag aften stod Jevgenij Prigozjin frem og beskylte det russiske militær for at have angrebet baser tilhørende Wagnergruppen og dræbt et stort antal af gruppens soldater.

Beskyldningerne blev afvist af Rusland og den russiske efterretningstjeneste FSB meddelte, at den nu indledte en kriminalsag mod Prigozjin for at opfordre til mytteri. FSB beder Wagner-soldater om at ikke at følge Prigozjin, men i stedet pågribe ham.

Natten til lørdag meddelte Jevgenij Pigozjin, at hans enheder havde krydset grænsen fra Ukraine til Rusland. Kort efter oplyste Prigozjin, at Wagner-gruppen havde nedskudt en russisk militærhelikopter, som havde skudt mod en civil kolonne.

Wagner-gruppen meddeler, at man har indtaget byen Rostov ved Don, der har mere end 1 million indbyggere. i løbet af formiddagen tog Wagner-gruppen kontrol over militære anlæg i byen Voronezj.

Russiske militærkøretøjer afspærrer lørdag motorvejen, der forbinder det sydlige Rusland med Moskva. Der bliver indført “anti-terror foranstaltninger” i Moskva og i Moskva-regionen.

Ruslangs Præsident Vladimir Putin gik lørdag formiddag på tv og talte til nationen. Her kaldte han, uden at nævne Wagner-gruppen eller Jevgenij Prigozjin, det der sker for “en kniv i ryggen” og kaldte det for “forræderi” og “en dødellig trussel mod vores stat og os som nation” og, at “sådan en trussel vil blive mødt med alvorlige modsvar”.

Jevgenij Prigozjin har afvist, at der er tale om landsforædderi, ligesom han afviser at hans soldater vil overgive sig “på Putins ordre”.

Kilder: BBC, RFE/RL, CNN, UK Ministry of Defence, Moscow Times, RIA m.fl.

Læs også Iransk mand anholdt i Tyskland: Mistænkes for at planlægge giftangreb