En 42-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for drab på sin 75-årige mor.
Manden blev aholdt kl. 21.44 lørdag aften. Kort forinden havde politiet modtaget en anmeldelse var rykket ud til en adreesse i Årslev, hvor man konstaterede, at kvinden var blevet dræbt.
Den dræbte var den 42-åriges mor.
Ifølge Ekstrabladet.dk kom det under dagens grundlovsforhør ved Retten i Svendborg frem, at det var den 42-årige selv, som havde ringet til 112.
Her kom det også frem, at den sigtede i flere år har været tilknyttet det psykiatriske system og også været indlagt i flere måneder.
Den 75-årige kvinde var blevet dræbt med knivstik i halsen.
Dommeren valgte at efterkomme anklagemyndighedens ønske og varetægtsfængslede den 42-årige i foreløbigt 4 uger i surrogat.


