Mand fundet livløs i Limfjorden

Lørdag aften blev en mand fundet livløs i Limfjorden i Aalborg.

Nordsjyllands Politi oplyser, at man kl. 20.44 fik anmeldelsen om fundet, som blev gjort ved siden af Limfjordsbroen i Nørresundby.

Brandvæsen, båd, ambulance og politi ankom kort efter til stedet og konstaterede at der lå en livløs person i vandet.

Politiet har været i kontakt med de pårørende og den afdøde formodes, inden endelig identifikation, at være en 66-årig mand fra Læsø. Politiet forventer, at lige kan identificeres ved personlig genkendelse i løbet af søndagen.

Det er politiets formodning at der ligger et ulykkestilfælde bag drukneulykken ved at afdøde er faldet i vandet et ukendt sted.