Mandag eftermiddag blev to kvinder på 23 og 24 år udsat for en blufærdighedskrænkelse på Brabrandstien ved Lokesvej i Åbyhøj.
De to kvinder kom kort før klokken 16 gående på stien, da de mødte en mand, som stod på stien og – ifølge anmeldelsen – onanerede.
Manden beskrives som værende ca. 40-50 år og med bar topmave, som var meget behåret. Han var iført en rød trøje, som han havde maskeret sit ansigt med samt en mørk kasket.
Politiet afsøgte efterfølgende området med hunde, men uden at finde den pågældende person.


