Indland 3 år siden

DMI advarer om voldsomt vejr: Kraftig regn og skybrud

Af: Rolf Larsen
Rain Drops
Arkivfoto:Pixabay.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har fredag aften udsendt et varsel i kategori 1 – voldsomt vejr – som bl.a. gælder for Als, Fyn, Lolland-Falster, Sjælland og Møn.

DMI forventer mellem 25 og 35 mm regn på 6 timer, ligesom der er risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 min.

Varslet er gældene fra fredag aften kl. 22.00 til lørdag kl. 9.00.

Risiko for kraftig regn og skybrud i det østlige Jylland

Et andet område med regn- og tordenbyger dannes over den østlige del af Jylland i løbet af lørdag formiddag med risiko for kraftig regn og lokale skybrud. De kraftige byger ser ud til at blive svækket i styrke fra sidst på eftermiddagen.

Du kan følge den aktuelle vejrsituation på www.dmi.dk.

Læs også Netto og Kirkens Korshær samler socialt udsatte til påskefrokoster over hele landet