112 3 år siden

Skudepisode i Aalborg – ung mand anholdt

Af: Netavisernes Bureau
Arkivfoto: Rolf Larsen.
Arkivfoto: Rolf Larsen.

En person er anholdt efter en skudepisode fradag aften i Aalborg Midtby ved ved Hovedbiblioteket og shoppingcenteret Friis.

Nordjyllands Politi modtog anmeldelse om skyderiet kl. 19.18 og rykkede talstærkt ud til området, som hurtigt blev spærret af. Politiet har aftenen igennem og ud på natten været på stedet.

Ingen personer er tilsyneladende blevet ramt.

Natten til fredag anholdt politiet en ung mand i sagen.

-Omkring klokken 02.00 anholdt vi en 19-årig ung mand centralt i Aalborg, som vi mistænker for at være impliceret i skudepisoden, fortæller vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.

-Det er stadig vores vurdering, at skudepisoden er et opgør i det kriminelle miljø i Aalborg, og at skuddene der blev afgivet, var tiltænkt en eller flere specifikke personer. Vi har stadig en lang række efterforskningsskridt foran os – blandt andet er vi i gang med at indsamle og gennemse videomateriale, og vi foretager en del tekniske undersøgelser, forklarer Bruno Brix.

Politiet interesseret i sort bil

Nordjyllands Politi hører gerne fra folk, som har set en sort Volvo med grå fælge køre fra Magasin, under Hovedbiblioteket via buspassagen og videre ud af Østerbro. I det hele taget vil politiet gerne i kontakt med folk som har været tilstede   i og omkring Rendsburggade på gerningstidspunktet – fredag klokken 19.18 – og har hørt eller set noget mistænkeligt og endnu ikke har været i kontakt med politiet. Politiet kan kontaktes på telefon: 114.

:NB:

Læs også Havde promille på 2,29 – Polsk bilist dømt for vanvidskørsel