Søndag aften modtog Østjyllands Politi et opkald via 112 om en livløs kvinde i en lejlighed på en adresse i Aarhus V.
Politi, ambulance og læge blev straks sendt til stedet, men kvindens liv stod ikke til at redde, og kvinden blev erklæret død på stedet.
Der er tale om en 18-årig kvinde og de pårørende er underrettet.
Politiet iværksatte en efterforskning og har anholdt en mand i sagen.
-Der er tale om en meget alvorlig hændelse, hvor en 18-årig kvinde har mistet livet under mistænkelige omstændigheder. Vi har iværksat en intensiv efterforskning, og vi er tilfredse med, at det har været muligt at foretage denne anholdelse i sagen. Efterforskningen vil forsætte, indtil at vi har klarlagt de nærmere omstændighederne i sagen, udtaler vicepolitiinspektør Thomas Schouby Hansen, Østjyllands Politi.


