Den dømte drabsmand, tidligere medlem af Hells Angels MC Denmark, Jørn Jønke Nielsen, har nu stiftet et parti.
Partiet har fået navnet Stabilt Demokrati. Blandt partiets politiske mærkesager finder man ønske om fred i Ukraine og modstand mod Danmars og Natosstøtte til krigsførende nationer, herunder Ukraine og modstand mod optagelseaf Ukraine i Nato. Partiet vil beholde kontanter, sænke arveafgiften, mere grøn energi og atomkraft, kontrol med elektronik til børn og unge, tøjling af kunstig intelligens og forbud mod pelsdyravl.
For at kunne stille op til næste Folketingsvalg har partiet brug for 20.195 vælgererklæringer. Antallet svarer til 1/175 af alle gyldige stemmer ved sidste folketingsvalg.
Jørn Jønke Nielsen var blandt grundlæggerne af Hells Angels MC Denmark. I 1984 skød og dræbte han præsidenten for den rivaliserende rockerbande Bullshit, Henning Norbert Knudsen alias “Makrel”. Efterdrabet flygtede han til først Frankrig og siden Canada, og brugte flugten til at skrive en selvbiografi. Han vendte i 1988 tilbage til Danmark og blev året efter idømt 16 års fængsel for drabet.
Netop drabet på “Makrel” kan gøre det svært for Jørn Jønke Nielsen, at få plads i Folketinget. Ifølge valgreglerne må man ikke være straffet for en handling, som gør vedkommende uværdig til at være medlem af Folketinget. Det er Folketinget, som afgør om en person er valgbar og det sker først efter et valg.
Jørn Jønke Nielsen blev ekskluderet fra Hells Angels i 2021.