Familie fundet skuddræbt

En familie på fire blev fundet dræbt af skud søndag aften i deres hjem i Romeoville i den amerikanske delstat Illinois.

Det skriver USA Today.

Familien – to voksne og to børn –  blev fundet, da det lokale politi reagerede på en anmodning om at tjekke familien efter et familiemedlem ikke var mødt på arbejde søndag morgen og ikke svarede telefonopkald i løbet af dagen.

Også tre hunde blev fundet skuddræbt på stedet.

Politiet mener ikke, at der er tale om mord-selvmord, og dermed er det politiets opfattelse, at gerningsmanden, ikke er blandt ofrene.

Ingen er endnu anholdt i sagen.