Politiet lukker jyske Hells Angels klubhuse på stribe

Hells Angels tilholdsteder i tre jyske politikredse bliver nu lukket, som følge af konflikten mellem Hells Angels og banden Loyal to Familia.

I forvejen er seks Hells Angels tilholdsteder i Købehavnsområdet lukket af politiet også et LTF-tilholdssted i Kvistgård er blevet lukket.

Fredag meddelte Østjyllands Politi, at Hells Angels klubhuset på  Rådmands Boulevard 50 i Randers. Nordjyllands Politi meddelte, at Aalborg-afdelingens klubhus på Østergade 24, 9400 Nørresundby er lukket og Sydøstjyllands Politi har lukket brætspilcafeen ”Spilloppen”, Låsbygade 38 i Kolding, hvor Hells Angels efter politiets vurdering bruger som tilholdssted. Den lokale HA-afdeling i Kolding hedder South Bay Area.

Forbuddet mod at opholde sig på adresserne gælder foreløbigt til den 6. oktober kl. 19.00. Overtrædelse af forbuddet kan straffes med fængsel i op til to år.