64-årig sparkede gravid kvinde i maven

En 64-årig mand er blevet anholdt for at have sparket en gravid kvinde i maven.

Den 64-årige skal, ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, umotiveret have sparket en 29-årig gravid kvinde i maven fredag i en beboelsesopgang i Nykøbing F.

Manden var bevidst om, at kvinden var gravid.

Den 64-årige blev anholdt søndag aften og sigtet for kvalificeret vold.

Politiet oplyser, at kvinden er undersøgt på sygehuset.