Efter Matthew Perrys død: Nu udtaler vennerne sig

Matthew Perrys kollegaer i “Venner” har mandag givet en fælles udtalelse efter Perrys død.

“Vi er alle fuldstændig knuste over tabet af Matthew. Vi var mere end bare kolleger. Vi er en familie”, står der i en udtalelsen, som er offentliggjort af People.com.

Udtalelsen der er underskrevet af Jennifer Aniston, Courteney Cox, Lisa Kudrow, Matt LeBlanc og David Schwimmer fortsætter:

“Der er så meget at sige, men lige nu vil vi tage et øjeblik til at sørge og bearbejde dette ufattelige tab”.

I udtalelsen lover de fem med-stjerner, at sige mere på et senere tidspunkt, og fortæller, at deres tanker og kærlighed går til familie og venner “og alle, der elskede ham verden over”.

Matthew Perry blev fundet livløs i en jacuzzi i sit hjem i Los Angeles.

Embed from Getty Images