En tidligere 36-årig kvindelig High School-lærer i Idaho er blevet anklaget for to tilfælde af voldtægt af en mindrårig.
Det rapporterer flere lokale medier, heriblandt tv-stationen Local News 8.
Politiet blev opmærksom på sagen i frobindelse med et trafikstop den 6. november. Bag rattet sad teenagedrengen, som fortalte politiet, han han kørte bilen, fordi den 36-årige kvinde var for beruset til selv at kører.
Efterfølgende ringede teenagerens forældre til politiet og hævdede, at kvinden havde hentet deres søn omkring kl. 23 den foregående nat og havde taget ham med hjem.
Drengen skal have forklaret til politiet, at hun havde givet ham alkohol og marihuana, hvorefter de havde haft sex.
De lokale medier skriver, at Lawson har nægtet, at have givet teenagedrengen marihuana eller at have haft sex med ham. Hun er i øjeblikket varetægtsfængslet på en kaution på 250.000 dollar – svarende til ca. 1,7 mio. danske kroner.
Hvis den tidligere lærer bliver dømt, risikerer hun fængsel på livstid, rapporterer Local News 8.