Indland 3 år siden

Svindler narrede mand – sagde han var fra sparekassen

Af: Rolf Larsen

En mand fra Brønderslev rettede henvendelse til politiets Nærstation Brønderslev i tirsdags og anmeldte, at en person havde ringet til ham ved 18-tiden dagen før og udgivet sig for at være fra “andelssparekassen”.

Denne ukendte person havde fået manden til at udlevere kortnummer på Dankort og MitID-oplysninger.

Det var efterfølgende gået op for anmelder, at han var blevet snydt, og han havde derfor spærret sit kort og MitID.

Indtil videre havde manden ikke mistet noget, oplyser Nordjyllands Politi.

Læs også Forsvandt efter julefrokost – eftersøges med drone og dykkere