Mistænkeligt opkald: Du skal arve 698.000 euro

Udsigten til en stor arv fik en midaldrende kvinde fra Brønderslev til at udlevere oplysninger, da hun blev ringet op af en person, som udgav sig for at være advokat.

Vedkommende havde oplyst, at kvinden skulle arve 698.000 euro – svarende til ca. 5,2 mio. danske kroner – fra en tysk kvinde, der var terminalt syg af kræft og bosiddende i Italien.

Advokaten havde bedt kvinden om navn, adresse og et billede “til notaren” og kvinden havde så sendt disse data til advokaten, men havde ikke oplyst cpr-nummer eller bankoplysninger.

Ifølge kvinden var hun blevet ringet op af “advokaten” kl. 14.35 onsdag i denne uge.