Tre unge palæstinensere er lørdag blevet skudt i Burlington i den amerikanske delstat Vermont.
Det rapporterer flere amerikanske medier, bl.a. NBC News.
De tre, der alle er studernde, var på vej til en familiemiddag, da en mand med et håndvåben affyrede mindst fire skud, uden at sige noget.
To af ofrene bar kufiya – herhjemme kendt som palæstinensærtørklæde og alle tre talte arabisk, da de blev skudt. Det gør, at organisationen ADC – Arab American Anti-Discrimination Committee mener, at de tre blev skudt netop fordi de var arabere.
Alle tre har overlevet skudepisoden, men er blevet behandlet på hospitalet for deres skader.
Ingen er endnu anholdt for skudangrebet.

