Politiblink

Mand død efter påkørsel – politiet søger især én person

En 51-årig mand er død efter han blev påkørt på Laurids Skaus Gade i Haderslev.

Syds- og Sønderjyllands Politi oplyser, at man fredag aften kl. 23.59 modtog en anmeldelse om, at den 51-årige var blevet fundet liggende bevidstløs på vejbanen efter at være blevet påkørt.

Den 51-årige afgik efterfølgende ved døden efter ankomst til sygehus.

Politiet oplyser, at mandens pårørende er underrettet.

I foribndelse med efterforskningen hører politiet gerne fra vidner. Især er man interesseret i at komme i kontakt med føreren af en hvid ladvogn, med aktiveret orange advarselslampe, der er kommet kørende i området omkring anmeldelsestidspunktet. Vedkommende kan, ifølge politiet, have vigtige informationer i sagen.

Vidner, der har lagt mærke til noget – eller som i øvrigt har oplysninger i sagen, bedes kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.