Bilist dræbt i solouheld

Søndag eftermiddag afgik en 31-årig mand fra Holbæk ved døden efter en voldsom soloulykke på Skamstrupvej syd for Mørkøv.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden havde mistet herredømmet over bilen, som kørte af vejen og endte på taget.

Politi, ambulance og brandvæsen blev sendt til stedet, og politiet sørgede for at spærre Skamstrupvej for trafik, mens der blev arbejdet på stedet.

Politiet oplyser, at der var glat på ulykkesstedet.