Fransk politi har anholdt omkring 80 mænd, som er mistænkt for at begå overgreb mod børn.
Det skriver flere internationale medier, blandt dem France24.
De anholdte er mellem 30 og 60 år gamle og med mange forskellige baggrunde. Blandt de anholdte er lærere og idrætstrænere.
I forbindelse med aktionen har politiet fundet mere end 100.000 fotos og vidoer på computere og harddiske. Nogle af dem er ekstremt voldelige og inkluderer blandt andet seksuelle akter på babyer og børn der bliver seksuelt misbrugt af dyr.

