Efterforsker sprængning på ejendom

Fyns Politi efterforsker en sprægning der fandt sted onsdag aften i en ejendom på Svendborgvej i Ringe.

Politiet modtog omkring kl. 21.30 en anmeldelse om et højt brag på stedet.

Da politiet ankom til ejendommen kunne det konstateres, at der var sket en form for sprængning i et gangareal.

Ingen af de personer, der var tilstede på ejendomme da det skete, er kommet til skade, og alle er genhuset andre steder, oplyser politiet.

-Vi var tilstede på adressen i går og undersøgte gerningsstedet. Vi kan foreløbigt konkludere, at der har været en form for sprængning, men hvad der præcist er sprunget, er for tidligt at udtale sig om. Vi ser dog på sagen med stor alvor, siger politikommisær Ree Olstad fra Fyns Politi.

Fyns Politi oplyser, at der ikke er nogen sammenhæng til anti-terror aktionen fra PET og Københavns Politi torsdag, eller til tidligere sprængninger på Fyn. Fyns Politi betragter således indtil videre sagen som en isoleret hændelse.

I forbindelse med efterforskningen hører Fyns Politi gerne fra personer, som har informationer eller været omkring Svendborgvej 75 i Ringe onsdag aften i tidsrummet 21.00 – 22.00. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.