Nogle gæster i nattelivet kan ikke finde ud af at feste og hygge sig, men bliver i stedet voldelige. Natten til lørdag gik det således ud over to dørmænd i det østjyske natteliv.
Klokken 03.10 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en dørmand ved John Bulls Bodega på Storegade i Randers, var blevet sparket på knæet af en gæst.
En patruljen kørte til stedet, hvor betjentene sigtede og anholdt en 21-årig mand. Den 21-årige blev taget med til Randers Politistation, hvor han blev afhørt til sagen.
På beværtningen “Die Biergarden” på Åboulevarden i Aarhus kastede en utilfreds gæst indholdet af sit ølkrus i hovedet på stedets dørmand.
Det skete kort efter klokken fem, da der blev lukket for udskænkning, hvilket den 23-årige gæst altså blev så utilfreds med, at han lod det gå ud over dørmanden.
Gæsten blev tilbageholdt og politiet tilkaldt. Kort efter var en patrulje fremme og den 23-årige mand blev anholdt og sigtet for vold mod dørmanden


