Medie: Islamister planlægger muligvis terrorangreb i julen

En islamistisk terrorceller planlægger muligvis at udføre flere angreb i Europa i julen eller nytåsaften.

Det skriver det tyske medie Bild.de.

Det er politiet i Tyskland, Østrig og Spanien, som, ifølge mediet, har fået indikationer på, at angreb kan være på vej.

I den tyske by Køln har politi gennemsøgt domkirken med bombehunde, for at sikre sig, at der ikke er anbragt bomber på stedet. Politiet har derudover iværksat særlige beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. vil alle besægende blive screenet inden de bliver lukket ind i kirken juleaften.

Også i Østrigs hovedstad Wien har politiet taget forskellige forholdsregler med bl.a. indsættelse af både uniformeret og civilt politi. Her vil der være særligt fokus på julemarkeder og religiøse begivenheder som gudstjenester.