Fredag eftermiddag blev en 19-årig kvinde umotiveret skubbet ud på skinnerne på Nørreport Station i København.
Episoden, som Københavns Politi efterforsker som drabsforsøg, fandt sted kl. 14.20.
Politiet oplyser, at kvinden blev reddet op af forbipasserende og har det efter omstændighederne godt.
I forbindelse med efterfoksningen leder politiet efter gerningsmanden. Han beskrives som: Ca. 175-185 cm høj, spinkel af bygning, ca. 30-35 år, iført sort læderjakke, hættetrøje, jeans og sorte sko af mærket VAN.
Københavns Politi søger vidner, som har kendskab til hvem manden er. Politiet kan kontaktes på telefon 114.



