En nu tidligere professor ved Eastern Kentucky University står til mellem 15 og 30 års fængsel for forsøg på at fremstille børneporno.
Sagen tog sin begyndelse, da en studerende ved universitetet opdagede, at der var gemt et kamera i et badeværelse på universitetet.
Efterforskningen viste, at kameraet var placeret af Kyle Knezevich, der på daværende tidspunkt var professor på universitetet.
Politiet ransagede herefter Knezevichs hjem og her blev der fundet beviser for, at han havde lavet hemmelige optagelser med både voksne og mindreårige mænd fra ca. 2009 til 2023. Videoerne blev optaget i badeværelsesmiljøer, herunder omklædningsrum, urinaler og i badeværelset i hans eget hjem. I videoerne ses mindreårige mænd i forskellige tilstande af nøgenheder, herunder mens de bruger toilettet, klæder sig af og går i bad.
Knezevich har indrømmet, at hans hensigt med at skabe videoerne var at fange de mindreårige mænd, der var involveret i eksplicit seksuel adfærd.
36-årige Kyle Knezevich erkendte sin skyld i retten tirsdag i sidste uge. Dommen vil blive afsagt i april i år.
Sagen har været efterforsket i et samarbejde mellem FBI, Kentucky State Police og universitets politi.

