Svensk Nato-medlemsskab ser nu ud til endelig at være på trapperne.
Ungarns premierminister Viktor Orbán har i en telefonsamtale med Natos generalsekretær Jens Stoltenberg, bekræftet, at den ungarske regering støtter svensk medlemskab af Nato og opfordrer det ungarske parlament til at stemme for svensk medlemskab ved først kommende lejlighed.
Det skriver SVT.se.
Tirsdag aften stemte det tyrkiske parlament for Svensk medlemskab af Nato. For at det tyrkiske ja er helt på plads, skal Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan sætte sin underskrift.
Sverige søgte om at blive optaget i Nato samtidig med Finland, men mens Finland, uden problemer, blev optaget i april sidste år, har det været sværere for Sverige, at få samtlige medlemslandes klare ‘ja’.

