Indland 3 år siden

Ung mand stukket med kniv

Af: Mette Sørensen
Foto: Rigspolitiet

Politiet rykkede søndag aften kort før klokken 22 ud til Skejbycentret efter en anmeldelse om, at nogle grupper af unge var i slagsmål eller uoverensstemmelse og en opfølgende anmeldelse om, at en ung mand var blevet stukket med kniv.

Ved ankomst fandt betjentene en 23-årig mand, som var blevet stukket med kniv. Manden var ved bevidsthed og blev kørt på hospitalet til behandling for sine skader.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere.

Læs også Hobro opgiver ikke point uden kamp