39-årig dømt: Kastede kanonslag ind på banen under fodboldkamp

En 39-årig mand fra Viborg er tirsdag blevet dømt for at have kastet kanonslag ind på banen, da Viborg FF spillede hjemme mod FC Midtjylland i sommers.

Den 39-årige kastede først et kanonslag ind på banen fra tilskuerpladserne og en halv time senere endnu et kanonslag, som eksploderede nær FC Midtjyllands målmanden Jonas Lössl.

Retten fandt den 39-årige skyldig i i hensynsløs fareforvoldelse ved at have kastet de to kanonslag. Manden blev idømt 60 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste. Manden blev desuden dømt for at have brudt fyrværkeriloven og fyrværkeribekendtgørelsen.