En mand blev lørdag eftermiddag fundet død i en å nord for Svinninge i Nordvestsjælland.
Det fremgår af døgnrapporten fra Vestsjællands Brandvæsen, at man modtog anmeldelsen om drukneulykken kl. 14.44.
Til TV2 Øst fortæller vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Henrik Møller Nielsen:
– Vi har fundet en død mand ude på stedet, og nu undersøger vi, hvorvidt der er tale om en drukneulykke.Derudover har politiet ikke i skrivende stund yderligere oplysninger om hverken alder eller hvor længe vedkommende har ligget i vandet.


