Tre udenlandske statsborgere er blevet dømt for indsmugling af flere kg kokain.
De tre blev standset i toldkontrol ved grænsen i Frøslev den 15. marts 2023 i en tysk indregistreret bil. I kontrollen blev der fundet godt 12 kilo kokain gemt i et hulrum i bilen, hvorefter de tre personer blev anholdt og sagen blev efterforsket af Syd- og Sønderjyllands Politis udlændingekontrolafdeling UKA Vest.
De dømte er to mænd på 20 og 24 år, som hver blev idømt otte års fængsel samt en 24-årig kvinde, som blev idømt syv års fængsel.
Der er tale om tre tyske statsborgere, der alle blev udvist af Danmark for bestandig.
Dommen faldt onsdag ved Retten i Sønderborg


