Forsvundet 10-årig fundet

En 10-årig dreng, som har været eftersøgt siden han forlod sin skole fredag klokken 13 er blevet fundet.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Der har været indsat både hunde og flere helikoptere i eftersøgningen af drengen.

Ifølge politiet er drengen fundet i god behold og har ikke lidt overlast. Drengen blev fundet hos en ven af familien.

-Vi er meget glade for at have fundet drengen i god behold og kan berolige borgerne i området. Der er ingen grund til utryghed, siger vicepolitiinspektør Jan Lambertsen.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker nu sagen for at klarlægge de nærmere omstændigheder og har af hensyn til efterforskningen ikke yderligere kommentarer i øjeblikket.