Faldt i søvn og sked i bukserne

Mandag aften blev en mand så beruset, at han faldt i søvn i en bus, kastede op ud over sig selv og havde afføring i sine bukser.

Det fremgår af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.

Man skulle her tro, at mandens trængsler så var overstået, men på Sigrid Undsets Vej i Aalborg Øst blev manden anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det skete for at “sikre den offentlige orden”, som det hedder i døgnrapporten.

Manden blev taget med og måtte tilbringe nogle timer i detentionen.