112 3 år siden

21-årig sigtet for salg af hash

Af: Rolf Larsen
Foto: Rigspolitiet.

Kort før klokken 21 mandag aften henvendte en politipatrulje sig til en mand, som befandt sig i en bil på Banegårdspladsen i Aarhus, da man mistænkte ham for at være i besiddelse af narkotika.

Der lugtede kraftigt af hash i bilen, ogunder en efterfølgende ransagning af køretøjet fandt betjentene også flere hundrede gram skunk og hash fordelt i forskellige salgsposer.

Den 21-årige mand blev desuden fundet i besiddelse af flere tusinde kroner i kontanter, og han blev derfor sigtet for salg af narko og anholdt.

Både hash, skunk og kontanter blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation.

Læs også Døde mink spredt ud over Nordjyske Motorvej