Fyns Politi har anholdt to personer i en sag om produktion af en større mængde hash.
Tilbage i december fandt politiet et ‘skunkhus’ i Åstrup på Sydfyn, hvor der var en gang i en produktion af skunk svarende til 13,7 kg hash. I den forbindelse blev der sikret DNA-spor og de har ført til identificering af personer som mistænkes i sagen.
Onsdag ransagde politiet så tre adresser i henholdsvis Kerteminde, Ringe og Glamsbjerg og anholdt to personer på henholdsvis 49 og 31 år. Begge er blevet sigtet for for produktion af de 13,7 kg. hash og tyveri af strøm for ca. 150.000 kr. Begge anholdte er løsladt efter juridisk vurdering.
Politiet efterforsker fortsat sagen.


