Islamisk Stat påtager sig ansvar for blodigt angreb

Islamisk Stat har påtaget sig ansvaret for det blodige angreb i en koncertsal i en forstad til Moskva fredag aften.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt CNN.

Mindst 40 mennesker blev dræbt og mindst 140 såret, da bevæbnede personer affyrede skud kort før en rockkoncert.

Efterfølgende lød der eksplosioner og en del af komplekset brød i brand.

Ifølge det russiske nyhedsbureau var det mindst tre personer i kamouflagetøj, som udførte angrebet.

De russiske myndigheder efterforsker angrebet som terror.