Udland 2 år siden

Gidseldrama: Truer med at sprænge café i luften

Af: Rolf Larsen

Hollandsk politi er rykket talstærkt ud til en café i den hollandske by Ede, hvor en mand angiveligt har taget gidsler og truer med at sprænge stedet i luften.

Det skriver De Telegraf.

Manden skal være kommet ind i caféen kort før lukketid med våben og sprængstoffer.

Politiet modtog anmeldelsen ved 6-tiden lørdag morgen og rykkede massivt ud til stedet.

Mere end 150 boliger er blevet evakueret og togtrafikken indstillet, mens politiets aktion står på.

Læs også USA’s præsident stilles for en rigsret