112 2 år siden

Dømt for at sprede racistiske vittigheder

Af: Rolf Larsen
Arkivfoto: WilliamCho / Pixabay

En 28-årig mand fra Holstebro er blevet idømt 7 dages betinget fængsel for at have udbredt vittigheder, som retten fandt overtrådte straffelovens § 266 b, også kendt som ‘racismeparagraffen’.

Dommen blev afsagt i dag ved Retten i Holstebro.

Vittighederne havde manden liggende på en dansk og en tysk hjemmeside. 

Indholdet af hjemmesiderne var vittigheder, der var kategoriseret i temaer. Vittighederne, som sagen drejede sig om, var kategoriseret under overskrifterne: ”Jøde jokes,” ”Neger jokes” og ”Racistiske jokes”. I anklageskriftet var der oplistet 129 vittigheder.

Den 28-årige nægtede sig skyldig, men erkendte at være ejer af hjemmesiderne og at have lagt materialet på hjemmesiderne.

Spørgsmålet under sagen var derfor navnlig, om vittigheder af den omhandlede karakter og i denne form var en overtrædelse af racismeparagraffen, eller om den omstændighed, at der var tale om vittigheder medfører, at forholdet falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde.

Rettens medlemmer var ikke enige om afgørelsen af skyldsspørgsmålet. To af rettens medlemmer fandt den 28-årig skyldig i det væsentligste efter tiltalen og lagde vægt på, at vittighederne var grave og henvist til, at de omhandlede befolkningsruppper generelt mangler værdi som mennesker. De to mente, at der var tale om en overtrædelse af racismepagraffen og det beskyttelsen af de pågældende grupper omtalt i vittighederne vejer tungere end ytringsfriheden.

Et af rettens medlemmer stemt for at frifinde den 28-årige og mente, at den omstændighed, at der var tale om vittigheder på en hjemmeside, hvor man aktivt skulle søge for at finde dem, betød at de omhandlede grupper ikke blev forhånet eller nedværdiget i en grad, som var så grov, at det var strafbart efter straffelovens § 266 b, stk. 1.

Da flertallet således mete, at den 28-årige var skyldig, blev han fundet skyldig og straffen blev fastsat til fængsel i syv dage, som blev gjort betinget med en prøvetid på et år. 

Den 28-årige har anket dommen til landsret med påstand om frifindelse.

person pressing the button of a remote control
Læs også To personer anholdt: solgte pirat-tv