Mand varetægtsfængslet efter bombetrussel mod lufthavn

Billund Lufthavn var lørdag lukket for al flytrafik og bygningerne evakueret efter en bombetrussel.

En mand blev i den forbindelse anholdt efter han havde afleveret en genstand i lufthavnen og sagt den indeholdt sprængstof.

Lørdag aften blev genstanden sprængt af Forsvarets ammunitionsryddere.

Den anholdte blev søndag fremstillet i grundlovsforhør bag dobbeltlukkede døre. Retten valgte at varetægtsfængsle ham frem til den 17. maj.