Venstres kandidat til EU-parlamentet, Alexandra Sasha, meddelte torsdag at hun trækker sig – men man kan stadig stemme på hende.
Meddelelsen blev givet via et opslag på Facebook og kom efter mediet B.T. havde skrevet om hendes rolle i bl.a. European Russian Forum, der af ruslandsekspert Flemming Splidsboel har karakter af at være et prorussisk og Putinvenligt “påvirkningsforum”.
Alaxandra Sasha kalder det i sit opslag for en “smæde kampagne”.
Men selvom hun nu har meddelt, at hun trækker sig fra EU-valget, så kan vælgerne stadig stemme på hende. Stemmesedlerne er nemlig for længst trykt – med hendes navn på sedlen.
Forleden trak Alternativets Irina Bjørnø også efter pressen havde skrevet om hendes formandsskab for en forening, der modtager støtte fra en statskontrolleret russisk organisation, som står på EU’s sanktionsliste. Men også Irina Bjørnøs navn fremgår af stemmesedlen, når danskerne går til valg den 9. juni.


