18-årig sigtes for drabsforsøg

En 18-årig mand er blevet sigtet for forsøg på manddrab efter et knivstikkeri sent lørdag aften i Grenaa.

Den 18-årige skal have forsøgt at stikke to mænd henholdsvis 32 og 35 år på Strandgade kort efter klokken 23.30. Den ene af de to mænd fik, ifølge politiet, overfladiske snitsår i hånden.

Politiet anholdt den 18-årige på stedet.