Danmark spillede uafgjort mod England

Danmark og England delte pointene, da de to hold mødtes torsdag aften i den anden gruppekamp ved EM i Tyskland.

Harry Kane bragte England foran 1-0 efter 18 minutters spil, da han efter lidt spil frem og tilbage i feltet sendte bolden forbi Kasper Schmeichel og ind i det danske mål.

En lille halv time inde i 1. halvleg kom Danmarks første egentlige mulighed, da  Christian Eriksen fandt Rasmus Højlund foran det engelske mål. Højlund fik dog ikke afsluttet ordentligt

I 34. minut sørgede Morten Hjulmand så for at udligne til 1-1, da han fik bolden uden for feltet og sendte den – via den ene stolpe – ind i målet.

I anden halvleg havde både England og Danmark nogle gode muligheder, men det lykkedes ikke, at omsætte dem til mål og kampen endte dermed 1-1.

Danmarks næste gruppekamp skal spilles mod Serbien på tirsdag i München.

365Sport.dk

Embed from Getty Images