Danmark videre ved fodbold EM

Det danske fodboldlandshold er videre efter at have spillet uafgjort 0-0 i sidste gruppespilskamp mod Serbien.

Det var danskerne, som sad solidt på førte halvleg, men trods flere store chancer, så lykkedes det ikke danskerne at score.  Serberne bragte sig slet ikke i position til chancer.

Efter pausen begyndte serberne at få gang i deres spil og især i det sidste kvarter blev Danmark voldsomt presset og måtte kæmpe hårdt for at holde serberne stangen.

Det lykkedes at holde det danske mål fri og selvom Danmark ikke selv fik mål, var det nok til at Danmark slutter på andenpladsen i gruppe C bag England på førstepladsen og Slovenien på tredjepladsen.

Dermed skal Danmark møde Tyskland på lørdag i 1/8-finalen.

Embed from Getty Images