112 2 år siden

Motorcyklist dræbt i færdselsulykke

Af: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 30-årig mandlig motorcyklist afgik fredag aften ved døden efter et alvorligt færdselsuheld på Mommarksvej mellem Høruphav og Tandslet på Sydals.

Ifølge politiet kørte motorcyklisten af ukendte årsager over i den modsatte kørebanehalvdel, hvor han kørte frontalt ind i en modkørende bil.

Motorcyklisten blev erklæret død på stedet. De pårørende er underrettet.

Foto: Rigspolitiet.
Læs også Teenager varetægtsfængslet efter Christiania-drab