En 44-årig ukrainsk dykker er blevet efterlyst internationalt som mistænkt for at stå bag sprængningen af Nord Stream-gasledningerne.
Det skriver de tyske medier Süddeutsche Zeitung, Die Zeit og tv-stationen ARD samt det svenske medie Expressen.
Gasledningerne Nordstream 1 og 2 i Østersøen blev udsat for sabotage i september 2022. Efterfølgende efterforskede både dansk, svensk og tysk politi sagen. Men både den danske og den svenske efterforskning blev senere stoppet. Tyskland fortsatte dog efterforskningen og det har nu resulteret i, at en domstol i den tyske by Karlsruhe har efterlyst den 44-årige ukrainer internationalt