Drenge begravet i sandskred

To tyske drenge er blevet indlagt i kritisk tilstand efter de søndag eftermiddag blev begravet i et sandskred i Nørre Vorupør i Thy.

Drengene er 9 og 12 år gamle.

Myndighederne blev alarmeret kl. 15.55 og der gik 40 minutter før de to drenge var blevet gravet fri. De var begge i livløs tilstand og der blev straks iværksat livsreddende førstehjælp
.
Drengene blev efterfølgende fløjet til Skejby Sygehus i en lægehelikopter. Politiet har søndag aften ikke yderligere oplysning om deres tilstand.

Det er endnu ikke fastslået hvad der udløste jordskredet, men det kan være drengene, som har gravet en hule.