To tyske drenge, som tirsdag døde som følge af, at de søndag blev begravet i et sandskred, vil i aften blive mindet med et optog i Vorupør.
Vorupør Borgerforening og den lokale kystredningstjeneste inviterer på Facebook til mindeoptog kl. 19.00 med start fra Vorupør Kirke. Optoget vil gå via Vesterhavsgade og ned til stranden, og alle er velkommen til at gå med.
De to drenge, begge fra München-området, blev henholdsvis 9 og 12 år gamle.
